Sådan forløber en sæson

Spilleaftenerne

Vi spiller de fleste torsdage om vinteren med start primo september og afslutning med generalforsamling ultimo marts/primo april, spillested er Pejsegården i Brædstrup.

Vi er spilleklar kl. 19.00, turneringsspillet slutter ca. kl. 21.45, herefter kan der købes kaffe/brød. Efterfølgende kan spilles privat, dette spil slutter normalt senest kl. 23.30. Aftenen igennem kan købes øl/vand.

Beskrivelse: Beskrivelse: C:\Documents and Settings\Kildevang\Dokumenter\Billeder\L'hombre\Bykamp mod Nim 2010\Bykamp m. Nim 04.03.10 001.jpgKontingent for en sæson er pt. kr. 200,-

Ved siden af de ordinære spilleaftener kan man melde sig til forskellige turneringer, f. eks. Jyllandsturneringen hvor der spilles en mandag aften om måneden, en hyggelig aften hvor du får prøvet kræfter med spillere fra andre jyske klubber. Endvidere spilles over nogle søndage om Danmarksmesterskabet, ligesom der arrangeres dagsturneringer rundt omkring i landet.

Brædstrup L’hombre Klub har pt. i alt ca. 50 aktive spillere, dvs. 12-13 hold af 4 spillere. Normalt sidder 1- 2 hold over og da der tillige er reserver der kan trækkes på giver det ikke problemer, såfremt der er spillere der er forhindret en aften.


Beskrivelse: Beskrivelse: Kopi af 15.01.09, Pejseg. 009Egne turneringer
Sæsonen starter med grundspillet hvor alle hold møder hinanden. Dette varer indtil jul, hvor der afsluttes med juleturnering og julefrokost.
Efter jul starter mixturneringen hvor der forinden er sat nye hold ved lodtrækning, denne turnering strækker sig over ca. 1-1½ måned. Fra ca. primo februar spilles slutspillet hvor holdene med udgangspunkt i placeringerne i grundspillet opdeles i 1. og 2. division.
Primo marts hvert år spilles den årlige spændende bykamp mod Nim L’hombreklub hvor der spilles om retten til at pudse pokalen et helt år!

Præmier
Ved generalforsamlingen i marts/april måned kåres klubmestrene og der uddeles præmier til de bedst placerede hold i slutspillet, mixturneringen og andre forskellige præmier. Herudover uddeles hvert år en ”Jokum” som er en udmærkelse i form af en teaktræsfigur der gives som en hædersbevisning til et medlem der altid viser sig som en god kammerat, en fornøjelig spiller og som møder præcist!